Begynderguide til hybrid cloud-infrastruktur

Det kan måske se ud, som om overgangen til cloudcomputing først lige er ved at tage fart, men i virkeligheden er vi allerede midt i den, idet 85 % af virksomhederne i øjeblikket anvender et multi-cloud-system. Spørgsmålet er nu ikke, om virksomheder vil flytte til cloud, men snarere: Hvad er den ideelle cloudstrategi?

Når du overvejer din virksomheds unikke behov i forbindelse med implementering af cloud, er hybridinfrastruktur måske en mulighed, du er stødt på. Den samler flere typer cloudmiljøer fra både offentlige og private lokationer.

Lad os se nærmere på, hvordan det præcis fungerer.

Hvad er hybrid cloud-infrastruktur?

Hybrid cloud-infrastruktur er et system, der omfatter to eller flere forskellige typer cloudcomputingmiljøer. Det kan omfatte enhver kombination af følgende:

• Mindst én offentlig og én privat cloud
• To eller flere offentlige clouds
• To eller flere private clouds

Det mest almindelige scenarie for mange organisationer indebærer at forbinde lokale servere med offentlige clouds – en ideel opsætning for virksomheder, der ønsker at bevare deres eksisterende infrastruktur, men samtidig drage fordel af fordelene ved offentlig cloudcomputing, såsom øget fleksibilitet og skalering efter behov.

Dine offentlige clouds hostes typisk af en udbyder som Amazon Web Services (AWS), Microsoft Azure, Google Cloud, IBM Cloud, VMWare og andre. Dit lokale datacenter kører muligvis en kombination af fysiske servere, virtuelle maskiner (VM'er), privat cloud-infrastruktur, containeriserede applikationer osv.

Cloudadministrationsplatforme kan give dig en samlet hub til at orkestrere funktioner og klargøre ressourcer på tværs af de forskellige elementer i dit hybrid cloud-miljø, både lokalt og eksternt.

Hybrid cloud-funktioner

Fordi hybrid cloud-strategier giver en lang række fordele, kan de implementeres til mange forskellige forretningsformål – lige fra sikkerhedskopiering af data til levering af SaaS og automatisk kapacitetsskalering under sæsonbestemte trafikspidser. Her er nogle af de almindelige underliggende funktioner i hybrid cloud, som muliggør disse forskellige anvendelser:

• Skalerbarhed: En god hybridcloudløsning bør kunne skalere ressourcer både horisontalt og vertikalt. Horisontal skalering udføres ved at tilføje eller fjerne noder for at ændre den overordnede størrelse på dit system, f.eks. når du starter nye virtuelle maskininstanser i en klynge. Vertikal skalering betyder, at man ændrer kapacitetsniveauet for eksisterende systemer, f.eks. ved at tildele mere hukommelseskapacitet til eksisterende VM'er. Hybridcloudinfrastruktur gør skalering lettere, fordi det er enklere at anmode din offentlige cloududbyder om flere ressourcer, end det er manuelt at opgradere lokal infrastruktur, især for et lille team. De fleste skaleringsprocesser bør automatiseres og være problemfri for at minimere påvirkningen af ydeevnen og brugeroplevelsen.
• Dynamiske arbejdsbelastninger: Hybridclouds giver dig mulighed for at bruge forskellige ressourcer til at håndtere forskellige arbejdsbelastninger. Du kan f.eks. have en offentlig cloududbyder til beregningsarbejdsbelastninger og lokal infrastruktur som database, og hybridcloudopsætningen bør kunne håndtere begge dele uden problemer. Det giver dig større fleksibilitet til nemt at matche din arbejdsbelastning med den ideelle platform.
• Automatisering: De fleste hybride cloudplatforme understøtter automatisering af almindelige processer som test, implementering, sikkerhed og diagnosticering. Du kan definere vigtige automatiseringer ved hjælp af en færdigpakket visuel grænseflade eller udføre dybdegående scripting med specialiserede værktøjer som Puppet og Ansible. Uanset hvad giver det dig mulighed for at overlade opgaver på lavt niveau eller gentagne opgaver til automatisering, så teams frigøres til mere forretningskritiske opgaver.
• Samlet administration: En samlet cloudadministrationsløsning kan samle alle dine netværkskomponenter under ét tag og give samlet synlighed og kontrol over både lokale og eksterne aktiver. Det giver dig mulighed for at overvåge dit system fra et helhedsorienteret perspektiv og skalere mere effektivt med batchfunktioner, der arbejder på tværs af hele systemet på én gang. Funktionerne i disse administrationsværktøjer bør gå ud over det grundlæggende, f.eks. klargøring af ressourcer, og omfatte yderligere funktioner som gennemførelse af revisioner, logføring og implementering af sikkerhed.
• Behandling af big data: Hybridcloudopsætninger skaber i sagens natur flere datastrømme fra en bred vifte af kilder, så det siger sig selv, at du har brug for en måde at indsamle og behandle data i massive mængder på. Dit system bør have robuste rapporterings- og analysefunktioner, så du kan udlede indsigt fra disse data. Du bør også nemt kunne flytte data fra dit lokale miljø til cloudmiljøet, hvis det er dér, processorkraften findes – eller i den anden retning, hvis du arbejder med følsomme data.
• Katastrofegenoprettelse: Hybridclouds understøtter katastrofegenoprettelse ved at forbedre dataintegriteten, dvs. ved at give dig mulighed for at have flere kopier af identiske dataelementer på forskellige placeringer. På den måde er du sikker på, at du har noget at falde tilbage på, hvis et datasæt kompromitteres ved hændelser, der spænder fra cyberangreb som ransomware til naturkatastrofer som jordskælv, der påvirker din lokale infrastruktur.

Fordele ved hybridcloudinfrastruktur

Med udgangspunkt i ovenstående funktioner er her nogle af de fordele, du kan forvente at få, når du anvender en hybridcloudopsætning:

• Omkostningseffektivitet: Mange virksomheder opnår økonomiske gevinster ved at outsource noget af deres infrastrukturstyring til cloududbydere. Cloudens skalerbarhed og automatisering hjælper her, eftersom normen er kun at betale for det, du bruger, og du kan klargøre og afvikle ressourcer efter behov, så du ikke betaler ekstra for ubrugt kapacitet. Bemærk, at langsigtede besparelser skal afvejes mod betydelige indledende opstartsomkostninger.
• Fleksibel sikkerhed: Hybrid cloud giver dig mulighed for at håndtere sikkerheden på dine egne præmisser med fleksibilitet til at konfigurere forskellige sikkerhedsniveauer for forskellige aktiver og placeringer. Antag, at du bruger en offentlig cloud og ikke ønsker at opbevare følsomme data der. I så fald kan du flytte dem lokalt, hvor du kan håndhæve interne sikkerhedsforanstaltninger. Et hybridnetværk lader dig dog bevare adgangen til cloudmiljøet for alt andet, herunder behandlings- og netværksressourcer.
• Tilgængelighed: Når du har flere miljøer, der kører lignende arbejdsbelastninger, er det lettere at opretholde oppetid, eftersom et enkelt miljøs nedbrud ikke får hele systemet til at gå ned.
• Agilitet: Med yderligere ressourcer til rådighed, når du har brug for dem, kan du afprøve eksperimentelle funktioner og reagere hurtigere på markedsændringer, end hvis du var bundet til ét enkelt miljø. Du kan for eksempel drage fordel af cloudbaseret behandling for at teste, hvor godt en app, du kører på din egen fysiske server, skalerer, og derefter træffe forretningsbeslutninger baseret på dine resultater.
• Forbedret ydeevne: Denne fordel opstår hovedsageligt som følge af kantbehandling, hvis det indgår i din hybrid cloud-strategi. Når data indsamles og behandles omkring samme geografiske placering, forbedres ydeevnen mærkbart, hvilket ville være uvurderligt for virksomheder, hvis apps bruges af mennesker over hele verden.
• Fleksibilitet: Med flere miljøer til rådighed har du fleksibiliteten til at vælge, hvilket du vil bruge til bestemte arbejdsbelastninger, uden at skulle bekymre dig om at opgive de andre. I modsætning hertil er alternative former for cloud computing normalt et nulsumsspil, hvor du ikke kan få én ting uden helt at bevæge dig væk fra en anden.
• Overholdelse af regler: Lad os sige, at du arbejder i en branche med en lovgivningsmæssig standard for databeskyttelse, der forbyder dig at flytte bestemte typer brugerdata ud af deres jurisdiktion. I et hybridt cloudmiljø kan du opbevare disse datatyper dér, hvor de stammer fra, og opretholde driften, hvor du ønsker det. Følsomme data kan opbevares lokalt, mens du bevarer cloudens fleksibilitet til alt andet.

Ulemper ved hybrid cloud-infrastruktur

Nogle potentielle ulemper og udfordringer, du kan opleve i et hybridt miljø, omfatter følgende:

• Det kræver større teknisk ekspertise: Efter min erfaring har mange systemingeniører og administratorer specialiseret sig i én type miljø, så det er ofte vanskeligt at finde nogen, der er i stand til at drive en komplet hybridopsætning. Almindelige cloudspecifikke certificeringer for platforme som AWS og Azure er tidskrævende, og det tager flere år at opnå de nødvendige færdigheder. Ingeniører specialiserer sig ofte kun i én platform, så ekspertise inden for offentlig cloud er meget fragmenteret.
• Kompleksitet: Hybride cloudmiljøer kombinerer forskellige miljøer, herunder datacentre, implementeringer og ressourcer, så det system, du ender med, er ofte betydeligt mere komplekst, end du ellers ville få med andre typer cloudmiljøer.
• Kompatibilitetsproblemer: En udfordring, jeg har mødt under forsøget på at implementere en hybrid tilgang, er manglende kompatibilitet, normalt mellem en offentlig cloudtjeneste og en lokal implementering. I bedste fald betyder det, at dine muligheder er begrænsede, og i værste fald betyder det, at du må opgive hybrid cloud-strategien eller gennemgribende ændre dit eksisterende system for at opnå kompatibilitet.
• Sikkerhedskompleksitet: Selvom hybrid cloud tilbyder fleksible sikkerhedsmuligheder, som nævnt ovenfor, gør cloudmiljøets kompleksitet og dynamiske karakter det mere krævende at vedligeholde det overordnede sikkerhedsniveau. Hybrid cloud medfører i sig selv en større potentiel angrebsflade, og den dynamiske karakter betyder flere muligheder for fejlkonfigurationer og oversete problemer. Ældre sikkerhedsværktøjer kan ikke følge med den foranderlige cloud, hvilket kræver nye, specialbyggede cloudbaserede værktøjer for at opnå ordentlig sikkerhed.

Hvordan fungerer en hybrid cloud?

Er du nysgerrig efter hybrid cloudens underliggende arkitektur? Uden at gå i detaljer er det vigtigste at forstå, at den skaber forbindelser på tværs af miljøer. Uden disse forbindelser kører du blot forskellige miljøer side om side.

Her er de tre vigtigste metoder, der bruges til at forbinde forskellige applikationer og infrastrukturer i hybrid cloud-miljøet:

• WAN: et netværk over et stort område (WAN) indebærer forbindelse af to eller flere miljøer via et privat netværk, der strækker sig over en større afstand end et LAN. Du kan betragte et WAN som et “netværk af netværk”, hvor internettet er verdens mest omfattende WAN. At opbygge dit eget WAN svarer til at bygge et mini-internet til dine netværksressourcer.
• VPN: et virtuelt privat netværk (VPN) opretter en krypteret kommunikationslinje over internettet for at forbinde infrastrukturer. Al netværkstrafik dirigeres gennem VPN'et for at sikre sikker adgang.
• API: en programmeringsgrænseflade (API) er et sæt regler, der definerer, hvordan en bestemt applikation sender og modtager data. Den behandler informationsoverførslen mellem applikationer, så de kan “tale med” hinanden.

Bedste værktøjer til hybrid cloud-infrastruktur

Nogle af de bedste værktøjer til hybrid cloud-infrastruktur som jeg har arbejdet med gennem årene, omfatter følgende:

1. AWS Storage Gateway - Bedste lagerløsning til virksomheder i vækst

AWS Storage Gateway er primært beregnet til at give dig mulighed for at forbinde lokale applikationer med AWS' datalagringsfunktioner. Det giver dig adgang til funktionalitet og ubegrænset lagerplads uden at implementere ny hardware. Den bruger Amazon FSx File Gateway til at forbinde din lokale infrastruktur med FSx for Windows File Server, så du får mere pålidelige og fuldt administrerede fildelinger. Med denne funktion kan du skalere filbaserede arbejdsbelastninger ved at beholde filer, som du ikke kan flytte fra det lokale miljø, men stadig få adgang til dem med reduceret latenstid fra skyen.

2. Azure Arc - Bedste sikkerhedsfunktioner

Microsofts Azure Arc tilbyder en centraliseret platform til administration af forskellige miljøer, herunder multicloud-opsætninger, perifere miljøer og datacentre. Nogle af funktionerne omfatter muligheden for at implementere og drive cloudbaserede applikationer på enhver Kubernetes-platform samt implementere PostgreSQL og SQL i ethvert af dine miljøer for at få dataindsigt.

Den tilbyder flere af de sikkerhedsfunktioner, du finder i Azure, men giver dig også flere dedikerede funktioner til sikring af din lokale infrastruktur.

En måde, den gør dette på, er ved at give dig mulighed for at oprette lister, hvor du enten kan tillade eller blokere installation af udvidelser på dine servere. Jeg besluttede at teste den for at se, hvordan den ville håndtere konflikter, dvs. når jeg definerede en udvidelse som både sikker og usikker. Jeg fandt, at den udviste forsigtighed ved som standard at blokere den, hvilket er sikrere end at tillade en potentielt usikker installation.

3. Google Anthos - Bedst til containeriserede applikationer

Google Anthos er en hybrid cloud-platform, der giver dig mulighed for at køre administrerede Kubernetes-applikationer på tværs af ethvert miljø. Som en del af Google Cloud Platform giver den dig adgang til Google Kubernetes Engine (GKE), som jeg har fundet er et robust administreret miljø.

Hvis du har problemer med at skifte til Anthos fra en anden applikationsplatform som Cloud Foundry, tilbyder Anthos en funktion kaldet Kf, hvis primære formål er at strømline migreringen til Kubernetes.

For hold, der arbejder med CI/CD-arbejdsgange, kan du udnytte hybridværktøjerne Cloud Deploy og Cloud Build til at opsætte arbejdsgange i ethvert af dine miljøer, der kører Kubernetes.

4. RedHat OpenShift - Bedste mulighed med åben kildekode

OpenShift er en hybridapplikationsplatform bygget på Kubernetes og leveret af RedShift, virksomheden bag produkter som Ansible og Enterprise Linux.

Ligesom de fleste andre tilbud fra virksomheden er det baseret på åben kildekode, hvilket gør det til en løsning, som du kan tilpasse til de unikke aspekter af din lokale infrastruktur, hvis du har den tekniske ekspertise. Der findes også en administreret version, som fungerer på alle større cloudplatforme, hvis din hybridopsætning ikke omfatter et lokalt miljø.

Med Ansible kunne jeg automatisere flere funktioner for flere Kubernetes-apps, som jeg havde implementeret i en af mine hybridclouds.

5. IBM Cloud Satellite - Bedst til databehandling ved kanten

Satellite er IBM Clouds bud på hybridcloudplatformen og giver dig mulighed for at implementere og køre applikationer hvor som helst med fuld adgang til klargøring af ressourcer. Med »hvor som helst« mener jeg miljø såvel som placering.

Som navnet antyder, fokuserer dette tilbud på distribueret databehandling i kanten for virksomheder, der ønsker at reducere latenstiden ved at generere data tæt på det sted, hvor de behandles. Du kan oprette Satellites manuelt og bestemme, hvor i verden de skal være baseret, afhængigt af hvor du ønsker at forbedre ydeevnen.

Hvordan bør jeg vælge en hybridcloudplatform?

Når du indsnævrer dit valg af udbyder, anbefaler jeg, at du tager følgende kriterier i betragtning:

• Pris: Som med de fleste forretningsbeslutninger bør prisen være en vigtig faktor. Faste priser er svære at finde inden for cloudcomputing, fordi priserne næsten udelukkende er brugsbaserede. Jeg anbefaler, at du fastlægger dine forventede behov, derefter tager en samtale med leverandøren for at beregne din forventede regning og arbejder med et budget i den høje ende af skalaen for en sikkerheds skyld.
• Omfang: Det hybridcloudinfrastrukturværktøj, du vælger, bør kunne dække hele dit system, herunder implementeringer, ressourcer og brugere, ud over at være så skalerbart, som dine aktiviteter kræver.
• Kompatibilitet: Som jeg har nævnt i afsnittet om udfordringer, er det ikke usædvanligt at opdage, at ét cloudmiljø ikke fungerer sammen med et andet. Uanset hvor godt noget virker, bør du undersøge grundigt, om det er kompatibelt med dit eksisterende system. Hvis du ikke kan finde oplysninger, kan du forsøge at få en praktisk demonstration fra den virkelige verden, f.eks. en gratis prøveperiode.
• Teknisk ekspertise: Hvis dit team har den nødvendige ekspertise inden for systemteknik, kan du vælge en selvadministreret løsning, som ofte koster mindre. Ellers anbefaler jeg en fuldt administreret løsning med meget begrænset afhængighed af kommandolinjer, fordi den vil være lettere at arbejde med.
• Integrationer: Flere integrationer giver mulighed for at involvere flere teams og fører ofte til enklere arbejdsgange. For hybridclouds omfatter nogle nødvendige integrationer offentlige clouds, hypervisorer til virtuelle maskiner, arkiver, CI/CD-værktøjer og containerorkestratorer.
• Fremtidige planer: Cloudstrategier er langsigtede, så du bør tænke lige så meget, hvis ikke mere, på dine fremtidige behov som på dine nuværende. Hvis du f.eks. planlægger at flytte væk fra lokale miljøer på et tidspunkt, bør du begynde med en hybridcloudløsning, der giver dig mulighed for gradvist at migrere til den offentlige cloud, f.eks. noget fra AWS eller Azure.
• Arbejdsbelastninger: Nogle hybridcloudværktøjer er bedre egnet til bestemte arbejdsbelastninger end andre, og du bør vurdere dine egne, før du træffer en beslutning. Et værktøj, der f.eks. primært er bygget op omkring datalagring, kan have problemer med databehandling.

Forskel mellem hybridcloud og fuldt cloudmiljø

Et fuldt cloudmiljø henviser til et system, hvor alt kører i clouden, mens hybridcloudinfrastruktur indebærer en kombination af cloudmiljøer og lokale miljøer.

Er hybridcloud bedre end privat cloud?

En privat cloud er kun tilgængelig for én virksomhed, og den enten driver den lokalt eller får en tredjepart til at administrere den på virksomhedens vegne. Om hybridcloud er bedre end privat cloud, afhænger af virksomhedens behov og de ressourcer, den har til rådighed.

Nogle af de faktorer, du bør overveje, når du spørger, om du bør vælge privat eller hybrid, omfatter:

• Krav: Hvis du allerede har en privat cloud, der opfylder dine krav til lagring og databehandling, og du ikke mener, at du har brug for en anden, kan du holde fast i den og undlade at gå over til en hybridcloud.
• Omkostninger: Private clouds medfører ofte højere CAPEX, fordi du som regel driver det hele selv. Disse udgifter kan dog ofte retfærdiggøres og foretrækkes af nogle virksomheder frem for de potentielle besparelser, de ville opnå ved at oprette forbindelse til eksempelvis en brugsbaseret offentlig cloud, f.eks. hvis der er tale om fortrolige data.
• Kompetencer: Et team med det høje niveau af tekniske kompetencer, der kræves for at opbygge og vedligeholde en privat cloud, kan være bedre egnet til det end et mindre kompetent team. Der findes dog virksomheder, hvis forretning består i at levere og administrere private clouds, så denne faktor bør ses i sammenhæng med virksomhedens krav.

Hvad er de bedste fremgangsmåder for hybridcloud?

For at øge chancerne for succes med din nye hybridcloudstrategi anbefaler jeg, at du følger disse bedste fremgangsmåder fra starten:

• Revision: Kør altid tests og kontroller for at sikre, at alt fungerer som tilsigtet i din hybridcloud, for det sidste, du ønsker, er at opdage et problem bagefter. Selvrevision hjælper dig også med at være klar til ekstern revision, så fordelene er dobbelte.
• Automatisering: Når du har mulighed for at automatisere noget, anbefaler jeg, at du gør det, så du kan frigøre tid til at fokusere på andre områder af din virksomhed. I en hybridcloud kan automatisering hjælpe dig med at administrere tilbagevendende opgaver, der involverer opdagelse, logning, rapportering og sikkerhedskopiering.
• Kryptering: Fordi hybridclouds håndterer data fra flere kilder, og dataene ofte flyttes mellem dem, er kryptering både ved lagring og under overførsel vigtig, hvis du vil sikre dem. Hvis du ikke har den tekniske ekspertise til at gøre det selv, har de fleste værktøjer til hybridcloudinfrastruktur denne funktion, og du bør undersøge den som en del af din indledende evaluering.
• Standardisering: Sørg for, at processerne er så ens som muligt på tværs af alle forbundne miljøer, så det bliver mindre besværligt for både teknikere og personale at arbejde på tværs af dem.
• Mindste privilegium og nul tillid: Denne tilgang betyder, at enheder kun får det absolut minimale adgangsniveau, de har brug for til at udføre deres aktiviteter, og ikke mere end det. Det reducerer din sårbarhed over for risikoen for, at tilladelser udnyttes, bevidst eller ej.
• Rationalisering: Når du flytter til cloudmiljøet, helt eller delvist, bør du vurdere hver komponent i din infrastruktur for at fastslå den mest optimale vej frem. I en hybridcloud kan det for eksempel indebære, at du undersøger et aktiv og afgør, om det er for følsomt til at blive flyttet væk fra virksomhedens egne lokaler, eller om det vil blive underudnyttet, hvis det flyttes.

Opsummering

Efterhånden som flere virksomheder finjusterer deres cloudstrategier, er det nu, du bør finde den bedste løsning til din organisation. Hvis du har afvejet fordele og ulemper ved forskellige cloudopsætninger og ikke kan vælge kun én, kan hybridcloudinfrastruktur være det, du har brug for.

En hybridcloud kombinerer to eller flere miljøer, så du kan få adgang til ressourcer på tværs af forskellige platforme fra ét centralt knudepunkt, og det er det, som 56 % af virksomhederne anvender i dag. Nogle af fordelene ved denne tilgang omfatter forbedringer af virksomhedens fleksibilitet, skalerbarhed, systemtilgængelighed, sikkerhed og omkostningsstyring.

At begive sig ind i informationsteknologiens verden kan føles som at blive sat af i en digital jungle uden et kort; bøger er en god ressource for IT-begyndere, da de giver værdifuld indsigt, som kan hjælpe dig med at træffe de rigtige beslutninger.

Hvis du gerne vil have flere indsigter i, hvordan du styrker din virksomheds teknologi, så tilmeld dig CTO Clubs nyhedsbrev.