Key Takeaways
Tendens eller tradition?: DevOps er ikke længere en banebrydende tendens, men en etableret måde at drive forretning på, som er indlejret i arbejdsmetoderne hos både udviklere og it-fagfolk. Det markerer udviklingen fra en radikal idé til en almindelig arbejdsmetode.
DevOps-filosofien: DevOps repræsenterer en sammenlægning af udvikling og drift for at fremskynde leveringen og forbedre kvaliteten af software. Den bygger på en kultur præget af samarbejde og kontinuerlig udvikling med det formål at nedbryde traditionelle siloer.
Teknologisk udvikling understøtter DevOps: Fremkomsten af containerisering, cloud-native-økosystemer og infrastruktur som kode (IaC) styrkede DevOps-bevægelsen og skabte større smidighed og effektivitet i processerne for softwareudvikling og -udrulning.
Sikkerhed får en plads ved bordet: Fremkomsten af DevSecOps integrerer sikkerhed i de tidlige faser af softwareudviklingen og understreger skiftet mod at prioritere tidlig opdagelse af sårbarheder for at minimere risici.
Kultur og værktøjer går hånd i hånd: Selvom DevOps får betydelige fordele af teknologiske fremskridt som kunstig intelligens og maskinlæring, handler essensen om at fremme en positiv kultur, der prioriterer mennesker, samarbejde og løbende forbedringer.
Hvornår holder en teknologisk tendens op med at være en tendens og bliver ganske enkelt til sædvanlig drift?
Vi kunne bruge tid på at diskutere netop dette vendepunkt – der findes ikke noget “korrekt” svar på spørgsmålet. Det er tilstrækkeligt at sige, at når en “tendens” er godt inde i sit andet årti – som det er tilfældet med DevOps-kultur og -praksisser – så er det ganske enkelt sådan, tingene bliver gjort. (Efter de fleste vurderinger begyndte DevOps at antage sin nuværende form omkring 2007.)
I vores ultimative guide til DevOps definerede vi begrebet således: “DevOps er et sæt praksisser og filosofier, der kombinerer softwareudvikling (Dev) og it-drift (Ops) med det formål at forkorte systemudviklingens livscyklus og levere kontinuerligt med høj softwarekvalitet. Det er en tilgang, der lægger vægt på samarbejde, kommunikation og integration mellem udviklere og it-fagfolk.”
I de tidligere faser lød det mærkeligt og skræmmende – ja, endda radikalt – for nogle it-folk. Nu er det så almindeligt, at det er almindeligt forekommende. I CD Foundations rapport om CI/CD's tilstand sagde 83 % af udviklerne, at de er involveret i DevOps-relaterede aktiviteter. Det er faktisk ikke alle, men det nærmer sig bestemt.
Det sagt er DevOps – som i lige så høj grad er en kultur, som det er et bestemt sæt værktøjer eller processer – af natur i konstant udvikling.
I denne artikel ser vi på, hvordan vi nåede hertil – og hvordan DevOps fortsætter med at udvikle sig i dag. Først er det vigtigt at forstå, hvorfor DevOps findes.
Hvorfor er DevOps vigtigt?
DevOps kombinerer begreberne "udvikling" og "drift” – to veletablerede teknologidomæner. Det primære mål med DevOps er at fremme en høj grad af integration mellem disse to vigtige komponenter i et it-system med primært fokus på kontinuerlig levering og kvalitetstest af software. Traditionelt var disse funktioner adskilte og isolerede – hvilket medførte flaskehalse, forsinkelser i leveringen, kvalitetsproblemer, gensidig skyldplacering (når ting går galt), sikkerhedssvagheder og andre problemer.
DevOps – både som begreb, men endnu vigtigere som kultur og praksis – afspejler behovet for, at softwareorganisationer bygger og leverer kode hurtigere og hyppigere uden at ofre kvalitet, pålidelighed eller sikkerhed.
Sådan nåede vi hertil: DevOps-tendenser fra fortiden
Den massive vækst i DevOps gennem det seneste årti eller deromkring faldt sammen med flere relaterede teknologiske tendenser, der muliggjorde DevOps-praksisser og voksede ud af DevOps-principper og -kultur. Nogle af de mest bemærkelsesværdige faktorer, der førte til dette punkt, omfatter:
Containerisering: Vi har set en øget anvendelse af Docker og andre værktøjer til softwarecontainerisering, hvilket har gjort det lettere at flytte applikationer mellem forskellige platforme, såsom forskellige offentlige og private cloudplatforme (herunder Amazon Web Services, Microsoft Azure og Google Cloud Platform) samt lokal infrastruktur.
Cloudbaseret økosystem: Vi så en kraftig stigning i applikationsudvikling med cloudbaserede teknologier, hvilket sikrer skalerbarheden af infrastruktur og tjenester. Hvis du vil indfange hele det cloudbaserede landskab ét sted, har du brug for en whiteboardtavle på størrelse med et reklameskilt – selv i en webbrowser skal du sandsynligvis rulle for at se det hele!
Cybersikkerhed: Selvom DevOps oprindeligt måske fokuserede på en tættere tilpasning af udviklings- og driftsarbejdet, fremhævede det også behovet for at prioritere sikkerhed tidligt i softwareudviklingens livscyklus (SDLC). DevSecOps opstod som en fremtrædende tendens, hvor sikkerhed blev integreret i DevOps-pipelinen i stedet for at blive behandlet som en separat enhed. Det forbedrede blandt andet den tidlige opdagelse af sårbarheder og minimerede risiciene og konsekvenserne i produktionen.
Infrastruktur som kode (IaC): DevOps gjorde automatisering til en førsteklasses del af it-miljøer, og denne tendens var især fremtrædende på infrastruktursiden; infrastrukturadministration havde typisk været et meget manuelt og repetitivt arbejde, men introduktionen af infrastruktur som kode (IaC) gav effektive, pålidelige og gentagelige mekanismer til administration af den infrastruktur, som softwareapplikationer kører på.
Kultur: DevOps har aldrig udelukkende handlet om teknologi. Målet var snarere at prioritere mennesker og fritage dem for unødvendige byrder eller frustrationer i deres arbejde. Som følge heraf var DevOps med til at sætte fornyet fokus på betydningen af en sund og ikke-toksisk arbejdskultur med vægt på blandt andet psykologisk tryghed, skyldfri evalueringer efter hændelser, fælles incitamenter, løbende forbedringer og meget mere.
Kunstig intelligens og maskinlæring: Selvom store sprogmodeller (LLM'er) og generativ AI er det helt store lige nu, er AI/ML bestemt ikke nyt. Maskinlæring er især allerede blevet brugt til ting som prædiktiv analyse, fejldetektion og procesautomatisering i forskellige DevOps-sammenhænge.
Have an account? Log In
Aktuelle DevOps-tendenser
Selvom de fleste af ovenstående mønstre har været på plads i et godt stykke tid, betyder det ikke, at DevOps er stagneret. Det ser ud til at være lige så populært som nogensinde – og lige så efterspurgt som nogensinde set fra et rekrutteringsperspektiv. En nylig søgning i hele USA efter stillinger som DevOps-ingeniør på LinkedIn – én enkelt jobtitel blandt et hav af potentielt relevante roller – gav næsten 5.000 ledige stillinger.
Efterhånden som DevOps er blevet mere modent, har det fortsat udviklet sig. Lad os se nærmere på fem af de mest synlige måder, DevOps fortsat ændrer sig på.
1. Udbredt anvendelse af Kubernetes
Efterhånden som anvendelsen af containere steg kraftigt, blev det hurtigt tydeligt, at DevOps-teams havde brug for en bedre måde at administrere det hele på. Her kom Kubernetes, som blev den førende standard inden for containerorkestrering, samt en fælles platform (tilgængelig i mange distributioner eller varianter), som teams kunne bruge til at administrere deres applikationer og infrastruktur.
“Kubernetes og containere gjorde det muligt for teams at pakke alle de nødvendige miljøer og køre deres kode på en standardplatform, så driftsteams kun behøver at bekymre sig om Kubernetes-platformens tilstand,” fortæller Vitor Avancini, CTO for konsulentvirksomheden inden for AI og data Indicium, os.
Kubernetes tilbyder robust automatisering samt netværks- og lagerinfrastruktur til cloud-native arbejdsbelastninger. Det var også det, der gjorde et af containeriseringens oprindelige løfter – muligheden for at flytte arbejdsbelastninger mellem miljøer uden i praksis at genopbygge dem – mere realistisk: “Det gjorde det lettere for driftsteamet at kopiere og indsætte mange miljøer, eftersom man ikke har brug for forskellige miljøer til forskellige applikationsstakke.”
Det er med til at forklare, hvorfor cirka to tredjedele af organisationerne kører Kubernetes i produktion ifølge Cloud Native Computing Foundations undersøgelse fra 2023, mens yderligere 18 procent aktivt evaluerer det med henblik på produktionsbrug.
DevOps-værktøjer, der kan hjælpe: Kubernetes (den rå distribution med åben kildekode) samt en lang række kommercielle og administrerede værktøjer til containeradministration.
2. Automatisering er overalt i DevOps
Kubernetes er det tydeligste eksempel på en bredere tendens, der slog rod i DevOps' tidligere dage: Automatisér alt.
Det, der begyndte som et meme, nærmer sig virkeligheden i den forstand, at automatisering ser ud til at være overalt i DevOps-, CI/CD- og GitOps-pipelines – fra sikkerhedsscanninger og kvalitetssikringsgennemgange til bygge- og implementeringsopgaver, håndhævelse af politikker og meget mere. Det ses også i et svimlende udvalg af automatiseringsværktøjer. Nogle af dem – nemlig værktøjer med lav kode eller uden kode – kræver ikke engang programmeringsekspertise.
“Det kan blive rodet med al den frihed, [DevOps] giver teams, så værktøjer til [automatisering] kan spille en vigtig rolle i at holde tingene organiserede og styrede,” siger Avancini og bemærker, at IaC-værktøjer som Terraform fortsat spiller en væsentlig rolle her.
DevOps-værktøjer, der kan hjælpe: Terraform, Ansible
Prioritering er en meget almindelig udfordring, hvor virksomheder ofte udskyder kritiske cloudopgaver såsom databaseoptimering og infrastrukturudvikling til de senere kvartaler eller endda til det følgende år. DevOps-teams er ivrige efter at løse disse problemer, men når de først går i gang, gør den enorme mængde opgaver det ofte vanskeligt at afgøre, hvilke problemer der har den største værdi og bør prioriteres først.
Det er faktisk grunden til, at Zesty udvidede til en platform, der omfatter handlingsrettet indsigt og hjælper virksomheder med at prioritere og effektivt implementere de mest værdifulde løsninger først. For effektivt at prioritere disse opgaver har virksomheder brug for tydelig indsigt i de tidsmæssige og økonomiske investeringer, der er involveret. Platforme, der automatiserer disse processer, er uvurderlige, da de muliggør bedre beslutningstagning og ressourceallokering. DevOps er i stigende grad blevet opmærksom på den værdi, som platforme tilfører gennem automatisering, synlighed og handlingsrettede anbefalinger.
3. Mikrotjenestearkitektur er også overalt
Mikrotjenestearkitektur – som grundlæggende indebærer at opdele større applikationer i mindre, afgrænsede komponenter, der kører uafhængigt, men stadig arbejder sammen om at udgøre det større system – er ikke nyt. I mange år var denne tilgang dog ikke altid realistisk for mange organisationer.
I dag bruger tre fjerdedele (74 %) af virksomhederne mikrotjenester, ifølge Gartner, og næsten alle de resterende (23 %) planlægger at gøre det i den nærmeste fremtid.
“Mikrotjenester gav teams mulighed for at vælge deres egne værktøjsstakke, hvilket tidligere krævede, at centrale driftsteams stillede forskellige test- og implementeringsmiljøer til rådighed for udviklingsteams,” siger Avancini.
Her kan man starte en diskussion om hønen og ægget, fordi mikrotjenestearkitektur passer naturligt til containere og Kubernetes – så modenheden af førstnævnte har sandsynligvis fremmet udbredelsen af sidstnævnte, ligesom den generelle modning af cloud-native-teknologier og -udvikling har gjort det. (Helt nye eller “helt nye fra bunden”-applikationer, der bygges i dag, udvikles oftere til cloud-native-miljøer, hvor mikrotjenester er en fremtrædende arkitektonisk mulighed.)
Mikrotjenestearkitektur er også gået hånd i hånd med serverløs databehandling (eller serverløs arkitektur). De er separate, men ofte relaterede begreber – en enkel måde at skelne dem på er, at mikrotjenester er en arkitektonisk tilgang til softwaredesign, mens serverløs er en arkitektonisk tilgang til, hvordan softwaren faktisk kører.
DevOps-værktøjer, der kan hjælpe: Prometheus, Compass, AWS Fargate
4. Platformteknik er det nye DevOps (på en måde)
Okay, overskriften er lidt af en overdrivelse – platformteknik og DevOps er forskellige discipliner, men deres forhold fortsætter med at vokse. Et anekdotisk bevis er, at Puppets langvarige rapport om DevOps' tilstand havde undertitlen “Udviklingen inden for platformteknik” i 2024.
Platformteknik er disciplinen at bygge interne platforme – med stor vægt på selvbetjening – for at give udviklere og andre teknologer alt, hvad de behøver for at bygge applikationer og tjenester. Ligesom med DevOps er der stor vægt på infrastrukturautomatisering, standardiserede værktøjskæder og arbejdsgange og så videre. Det bør for eksempel ikke kræve, at man sender en anmodning til et helt separat infrastrukturstyringsteam for at klargøre et udviklings- eller testmiljø.
“[E]n stor tendens er platformteknik, som vil levere værktøjerne og praksisserne, så udviklingsteams ikke kun kan udvikle, men også teste, overvåge og rulle applikationer tilbage” på en samlet og ensartet måde, siger Avancini, uden regelmæssigt at skulle bede driftsspecialister om den infrastruktur og de tjenester, de har brug for.
Avancini bemærker, at der også sker et generelt skift i DevOps mod centraliserede processer – hvilket umiddelbart kan virke kontraintuitivt i betragtning af den organiske udvikling af mange DevOps-kulturer. Men platformteknik kan ses gennem denne linse: DevOps betyder ikke anarki. Udviklere og andre IT-specialister har stadig brug for værktøjer, infrastruktur og – ja – sikkerhedsrammer.
Du vil også nogle gange se termerne Intern udviklerplatform (IDP) og integreret udviklingsmiljø (IDE) i denne sammenhæng.
DevOps-værktøjer, der kan hjælpe: Kubernetes, Humanitec
More Articles
5. AI vil få en stadig større rolle i DevOps
Nye AI-applikationer – senest repræsenteret af den nye klasse af LLM-baserede generative AI-applikationer, som har vakt stor opmærksomhed på det seneste – vil sandsynligvis også finde vej ind i DevOps-processer og værktøjskæder. Der findes endda et begreb for denne sammensmeltning: AIOps.
Måske er den enkleste måde at tænke over, hvor AI vil være nyttig, fra det bredere perspektiv automatisering: Hvis noget kan automatiseres, eller hvis menneskelig intelligens og indsats på en eller anden måde kan udnyttes, kan AI spille – og vil sandsynligvis spille – en rolle.
“AI-assistance vil spille en vigtig rolle i DevOps, primært i forbindelse med assistance til kodegennemgang, analyse af kodekvalitet og sikkerhed samt automatisk beskrivelse af alle de virkninger, ny kode kan have, når den implementeres,” siger Avancini.
Der findes faktisk en lang liste over potentielle anvendelsesområder, hvoraf mange stadig dukker op nu. Forvent, at udviklernes produktivitet og automatisering af sikkerheden bliver to af de større fokusområder i den nærmeste fremtid.
DevOps-værktøjer, der kan hjælpe: GitHub Copilot
Konklusionen
DevOps-kultur og -praksisser har bestået tidens prøve – men det betyder ikke, at de er uforanderlige. Hvad er de nyeste DevOps-tendenser i din organisation? Hvor ser du DevOps bevæge sig hen i de kommende år? Tilmeld dig The CTO Clubs nyhedsbrev for flere branchenyheder og diskussioner!
