Bedste praksis inden for kvalitetsstyring af software

Inden for softwareudvikling er det afgørende at levere produkter og tjenester af høj kvalitet. For at opnå dette skal organisationer anvende robuste metoder til styring af softwarekvalitet.

Denne artikel gennemgår bedste praksis inden for styring af softwarekvalitet med fokus på de grundlæggende principper og strategier, der hjælper organisationer med at udvikle pålidelige, sikre og brugerfokuserede softwareløsninger. Ved at følge disse bedste praksisser kan organisationer forbedre deres softwareudviklingslivscyklus, reducere risici og i sidste ende levere bedre softwareprodukter til deres kunder.

Hvad er styring af softwarekvalitet? 

Inden for softwareudvikling og outsourcing af software er styring af softwarekvalitet, eller SQM, en vigtig proces. Den omfatter en række metoder og teknikker, der er udviklet til at sikre, at softwareprodukter opfylder fastsatte kriterier, overholder kundespecifikationer og leverer fremragende resultater. Gennem hele softwarelivscyklussen er SQM en proaktiv strategi, der begynder før udviklingsfasen.

Målet med processen for styring af softwarekvalitet er at skabe og opretholde softwarekvalitet, så du kan sikre, at din løsning opfylder alle forventede kvalitetsstandarder, der er fastlagt af din kunde, samtidig med at der tages højde for nødvendige lovgivningsmæssige og udviklingsmæssige kriterier.

Styring af softwarekvalitet omfatter tre hovedområder: softwaretest, kvalitetssikring og kvalitetskontrol.

Softwaretest

Test er hovedsageligt processen med at identificere og løse fejl i softwarens kildekode samt evaluere produktets overordnede ydeevne, sikkerhed, kompatibilitet og brugervenlighed. Afhængigt af den metode, der anvendes i softwareudviklingscyklussen, er det en målrettet opgave, som testingeniører udfører enten i den fastlagte testfase eller sideløbende med udviklingsprocessen.

Enhedstest, integrationstest og accepttest udført af brugere er blot nogle få eksempler på de forskellige faser, som testaktiviteterne omfatter. Softwareudviklere og testere kan finde og løse problemer gennem grundig testning, hvilket sikrer, at det færdige produkt lever op til kundernes forventninger.

Kvalitetssikring

QA er en systematisk proces til styring af kvalitet, der vurderer, om et produkt eller en tjeneste vil opfylde kundens behov og krav. Det primære mål med kvalitetssikring er at etablere og opretholde de standarder, der kræves for at skabe pålidelige produkter. Ved at implementere et effektivt kvalitetssikringssystem kan du øge effektiviteten i dit arbejde og styrke kundernes tillid.

Kvalitetssikring (QA) er afgørende for tidlig identificering og forebyggelse af produktfejl. De vigtigste aktiviteter omfatter:

• udvikling af kvalitetsstandarder og procedurer
• oprettelse af regler, der skal anvendes gennem hele udviklingsprocessen
• oprettelse af målepunkter
• gennemgang og ændring af processer for at forbedre dem

Softwareudviklere, QA-ingeniører, forretningsanalytikere (BA'er) og andre interne specialister kan alle være involveret i QA-processen. Dens primære mål er at skabe et miljø, der sikrer udviklingen af produkter af høj kvalitet og dermed opbygger kundernes tillid.

Kvalitetskontrol (QC)

QC vurderer softwareproduktets kvalitet, mens det udvikles. At finde og håndtere afvigelser fra kundernes fastsatte standarder og krav involverer systematiske valideringer og inspektioner. Kvalitetskontrol (QC) omfatter kodegennemgange, softwaretest og inspektioner for at sikre, at softwaren opfylder kravene og fungerer som tilsigtet.

Kort sagt er kvalitetssikring en samling metoder, der er udviklet til at undgå fejl og garantere kvalitet. Kvalitetskontrol er en samling metoder, der er udviklet til at finde defekter og problemer i produkterne, før de leveres til de endelige forbrugere. Test er en af metoderne til at finde fejl og defekter i softwaren.

Gør og lad være ved styring af softwarekvalitet

Gør: Implementer kontinuerlig testning og integration

Kontinuerlig testning er en tilgang, hvor applikationerne testes i alle faser af softwareudviklingslivscyklussen (SDLC). Det primære mål er at forbedre softwarekvaliteten og udviklingseffektiviteten i processen med kontinuerlig levering. Nogle af fordelene ved kontinuerlig testning er:

• Bedre hastighed: Agile metoder og DevOps er dynamiske metoder, hvor kontinuerlig testning er afgørende, fordi det fremskynder produktleveringen. Hurtigere markedsintroduktion (GTM) er én måde, hvorpå denne acceleration kan forbedre virksomhedens processer.
• Forbedret kodekvalitet: Kontinuerlig testning hæver kodestandarderne ved at identificere fejl tidligt i udviklingscyklussen, hvilket mindsker sandsynligheden for fejl.
• Omkostningseffektivitet: Kontinuerlig testning søger at reducere omkostningerne ved at mindske antallet af fejl, der når produktionen, og hæve niveauet for kodekvalitet.
• Øget sikkerhed: Takket være kontinuerlig testning beskyttes applikationer mod uforudsete ændringer og sikkerhedsrisici før, under og efter implementeringen.
• Forbedret kommunikation i teamet: Den grad af samarbejde, der er nødvendig for en vellykket kontinuerlig testning, hjælper ikke kun teams med at finde problemer hurtigere, men hjælper dem også med at tilpasse sig hinandens overordnede mål bedre, herunder brugeroplevelse og forretningsmål.
• Standarder for kvalitetssikring: Kvalitetssikringsteamet holdes på et højt niveau gennem kontinuerlig testning, hvilket sikrer, at de tidlige investeringer i eksempelvis testautomatisering betaler sig.

Gør ikke: Peg fingre ad hinanden på grund af softwarefejl

Kvalitet, både inden for software og generelt, er alles ansvar. Når der derfor introduceres en fejl i applikationen, er det ikke nyttigt at lede efter den person, der er ansvarlig for at have skabt den (eller ikke have opdaget den under testningen). Det er i stedet et tidspunkt, hvor alle teammedlemmer bør arbejde sammen om at rette fejlen og forhindre, at en lignende situation opstår.

Udviklingsteamet kan for eksempel forbedre testdækningen for enheds- og integrationstest. QA-teamet kan derimod undersøge, hvorfor testtilfældene ikke afdækkede en fejl, og forbedre teststrategien for at sikre, at der opnås bedre dækning under både automatiseret og manuel testning.

Gør ikke: Overse dokumentationen

Dokumentation bør ikke overses. Den registrerer testprocessen og dokumenterer testplaner, testtilfælde og testresultater. Veldokumenterede testprocedurer gør testaktiviteterne gennemsigtige, sporbare og konsekvente. Det muliggør også et bedre samarbejde mellem teammedlemmer og forbedrer kommunikationen med interessenter.

Dokumentation kan fungere som reference ved fremtidige testcyklusser eller ved problemer i softwaren. Ved at vedligeholde grundig dokumentation kan organisationer forbedre effektiviteten, nøjagtigheden og pålideligheden af deres testindsats, hvilket fører til forbedret kvalitet i softwareudviklingen og i sidste ende en bedre brugeroplevelse.

Gør: Fokuser på brugeroplevelse og feedback

Kundetilfredshed bør være en af de højeste prioriteter i ethvert projekt. For at sikre, at det endelige produkt lever op til forventningerne, bør man indsamle brugerfeedback ved at gennemføre brugervenlighedstest eller bruge software til administration af betatest til at rekruttere og administrere en gruppe betatestere. Indsaml og gennemgå regelmæssigt brugerfeedback ved at gennemføre undersøgelser, overvåge onlineanmeldelser eller afholde fokusgrupper. Brug flere metoder til at indsamle feedback for at identificere tendenser eller almindelige problemer blandt forskellige segmenter af målgruppen.

Både kvalitativ og kvantitativ brugerfeedback er mulig—den kvalitative er baseret på synspunkter og opfattelser, mens den kvantitative er baseret på numeriske data og målinger.

Indarbejdelse af brugerfeedback i kvalitetssikringsprocessen involverer flere trin. Det første trin er at indsamle brugerfeedback gennem undersøgelser, fokusgrupper, brugervenlighedstest eller onlineanmeldelser. Det er også vigtigt at analysere og prioritere feedbacken samt overveje gennemførligheden og de nødvendige ressourcer. Overvej at indarbejde denne feedback i testplanen og inddrage udviklingsteamet. Testteamet kan validere ændringer eller nye funktioner baseret på brugerfeedback fra brugervenlighedstest eller undersøgelser. 

Gør ikke: Ignorer teknisk gæld

Teknisk gæld, der nogle gange kaldes teknologisk gæld eller kodegæld, er et begreb, der beskriver resultaterne af aktiviteter, som udviklingsteams udfører for at fremskynde leveringen af et projekt eller en funktionalitet, der senere kræver refaktorering. Sagt på en anden måde er det resultatet af at prioritere hurtig levering over kvalitetskode.

Hvis man ignorerer teknisk gæld og udskyder afviklingen af den, kan det føre til højere omkostninger, lavere omsætning og salg samt et fald i kundetilfredshed og kundefastholdelse. Det kan også reducere teamets output, øge risikoen for cybersikkerhedsangreb og gøre det vanskeligere for en virksomhed at udvikle sig og forblive fleksibel. 

Virksomheder skal prioritere håndtering af teknisk gæld på baggrund af disse konsekvenser. Virksomheder kan effektivt håndtere teknisk gæld og mindske dens indvirkning på driften ved at identificere og prioritere teknisk gæld, investere i værktøjer til kontinuerlig integration, fremme en kvalitetskultur, regelmæssigt vurdere teknisk gæld og finde den rette balance mellem kortsigtede og langsigtede mål. 

Virksomheder bør sikre, at de leverer produkter af høj kvalitet, tilbyder en førsteklasses kundeoplevelse, bevarer teamets produktivitet, reducerer cybersikkerhedstrusler og planlægger for fremtiden ved at prioritere håndteringen af teknisk gæld. 

Gør: Prioritér sikkerhed og overholdelse af regler

Som QA-leder kan det være en udfordring at afveje testhastighed med risikoreduktion og samtidig overholde nye regler. Testteams bør prioritere dataoverholdelse og sikkerhed for at sikre en tryg skalering. Start med at implementere tilgange baseret på sikkerhed eller privatliv fra designfasen i samarbejde med arkitektur-, udviklings- og andre interessenter. Overvej grundlæggende datakrav som kryptering, perimeterkontrol, registrering af sikkerhedsbrud, dokumentation af overholdelse og revision af testplanen. 

For modne produkter bør fokus være på test af almindelige anvendelsesscenarier som OS-specifik funktionalitet, administrativ adgang, enkeltlogon, adgangskoders kompleksitet og brugerfunktioner.

For at sikre et vellykket samarbejde mellem test- og udviklingsteams er det vigtigt at involvere QA fra begyndelsen. Det hjælper med at undgå, at arbejdet går i forskellige retninger, og minimerer behovet for direkte brugerinput senere. Ved at indbygge overholdelse af krav til privatliv og sikkerhed i testcases kan arbejdet effektiviseres, og lovgivningsmæssige revisioner forenkles. Et teststyringssystem, der integreres med værktøjer til udvikling og produktplanlægning, kan hjælpe med at holde alle teams koordinerede.

Lad være med: At springe support efter udgivelsen over

Selvom teamet måske er lettet efter udgivelsen, er arbejdet ikke færdigt endnu. Appens pålidelighed skal sikres gennem løbende vedligeholdelse og support. En systematisk tilgang til support efter udviklingen kan have stor betydning. 

Husk, at softwarevedligeholdelse ikke er begrænset til fasen efter udviklingen. Ud over at sikre, at programmet er fejlfrit under udviklingen, skal udviklingsteams også sikre, at det kan skaleres og er sikkert. Hvis de ikke fortsætter med at forbedre programmet med nye funktioner og fejlrettelser, kan det blive forældet, allerede før det udgives.

Der findes fire typer softwarevedligeholdelse: korrigerende, adaptiv, perfektionerende og forebyggende. 

• Korrigerende vedligeholdelse indebærer at holde en applikation kørende.
• Adaptiv vedligeholdelse tilpasses ændringer i miljøet som hardwareopgraderinger, opdateringer af operativsystemet og sikkerhedspolitikker. 
• Perfektionerende vedligeholdelse udvikler sig i takt med brugerpræferencer og fjerner overflødige funktioner. 
• Forebyggende vedligeholdelse foretager mindre justeringer for at sikre, at softwareapplikationer fungerer i længere tid.

Gør: Brug lavkode, hvor det giver mening

Der har i de seneste år været en betydelig debat om, hvorvidt lavkode- eller kodefri-løsninger er besværet værd til automatiseret test. Fordelen ved lavkodeværktøjer er, at de normalt ikke kræver nogen eller kun meget begrænset programmeringsviden fra testteamet og primært baserer sig på metoder til optagelse og afspilning.

Lavkodeværktøjer til automatiseret test kan være en fordel for virksomheder på alle niveauer, herunder virksomheder med begrænset erfaring med kodning og softwareudviklere, der arbejder med traditionel kode. Disse værktøjer reducerer behovet for kodningserfaring og erstatter manuelle testprocesser med automatisering. Det giver testere mulighed for at fokusere på innovation og test, der kræver menneskeligt tilsyn, såsom eksplorativ test. Lavkodeløsninger til test gør det muligt hurtigt at generere testscript, køre test på flere applikationer, øge testdækningen og udføre regressionstest og ende-til-ende-test hurtigere.

Lad være med: At holde interessenterne i mørket

Interessenter bør være aktivt involverede og informeret gennem hele softwareudviklingsprocessen. For det første bør de fra begyndelsen have en klar forståelse af projektets mål, omfang og formål. Ved at involvere dem i de indledende faser af SDLC, såsom indsamling og analyse af krav, kan interessenter bidrage med indsigt og være med til at forme projektets retning. Det sikrer, at deres forventninger stemmer overens med udviklingsteamets, og forhindrer misforståelser eller ukontrolleret udvidelse af projektets omfang senere i forløbet.

For det andet er regelmæssig og gennemsigtig kommunikation afgørende for at holde interessenterne informeret om projektets fremskridt. Rettidige opdateringer, statusrapporter og regelmæssigt planlagte møder eller demonstrationer sikrer, at interessenterne har et klart billede af, hvordan udviklingen forløber. Det giver dem mulighed for at komme med tilbagemeldinger, rejse bekymringer og træffe informerede beslutninger gennem hele SDLC.

Bedste praksis for implementering af kvalitetsstyring

Processen for kvalitetsstyring af software kan gennemgå flere faser, før den når modenhed.

Praksis 1: Implementér et virksomheds­omfattende kvalitetsstyringsprogram

Alle kvalitetsfokuserede aktiviteter er dækket af softwarekvalitetsstyring. Mens kvalitetssikring har til formål at forbedre procedurer, så fejl forebygges i stedet for at blive rettet efterfølgende, er kvalitetskontrol mere procesorienteret. Den sikrer, at softwaren overholder alle forventede bruger- og forretningskriterier.

Fastlæg klare procesretningslinjer, som projektteams skal følge og overvåge. Det betyder ikke, at hele jeres organisatoriske struktur skal laves om. Det, der hjælper, er at etablere et kompetencecenter for test, som spiller en central rolle i udformningen af en omfattende kvalitetsstrategi. Det er her, der træffes beslutninger om ansættelse og opkvalificering af menneskelige ressourcer, udvikling af overordnede KPI'er og oprettelse af en standardiseret skabelon for kvalitetsstyringsprocessen, som kan følges for at opnå en høj grad af testmodenhed.

Praksis 2: Brug testautomatisering

Integration af testautomatisering ændrer alt for en effektiv softwarekvalitetsstyringsproces. Centralt i dette står værktøjer til automatiseret test, som giver hurtighed, nøjagtighed og ensartethed i testarbejdet. Ved at automatisere gentagne og tidskrævende test kan teams fokusere mere på komplekse aspekter af kvalitetssikring, der skaber stor værdi.

Automatisering strømliner ikke kun testprocessen, men forbedrer også softwarens overordnede pålidelighed og robusthed. Den sikrer løbende test gennem hele udviklingslivscyklussen, hvilket muliggør tidlig opdagelse af fejl og bidrager væsentligt til det endelige produkts kvalitet.

Mange testtyper egner sig godt til automatisering, lige fra funktionelle til ikke-funktionelle tests. Det omfatter blandt andet ydelsestest, tilgængelighedstest og kompatibilitetstest.

Praksis 3: Overvej agile testprocesser

Det primære mål i enhver softwarekvalitetsproces er tidlig opdagelse af fejl. Jo senere en fejl opdages i softwareudviklingsprocessen, desto dyrere bliver den at rette. Agile teststyringsværktøjer er en kritisk komponent, og test udføres ofte i samarbejde mellem udviklings- og QA-teams – i trinvise faser – for at opdage fejl tidligere og dermed forbedre softwarens overordnede kvalitet.

Softwarekvalitetsstyring er forankret i overholdelse af etablerede standarder, omfattende test og en strategisk tilgang. Ved at anvende internationalt anerkendte standarder og fokusere på kvalitetssikring, planlægning og kontrol kan organisationer systematisk sikre, at deres software stemmer overens med brugernes forventninger og branchens normer. En grundig kvalitetsstyringsstrategi indebærer en afbalanceret blanding af forebyggende og korrigerende foranstaltninger samt en forpligtelse til løbende forbedringer.

Praksis 4: Brug målinger og KPI'er effektivt

En kvantitativ vurdering af programmet er ofte nødvendig, ligesom inden for alle videnskabelige og tekniske områder. Disse målinger er særligt nyttige til vurdering af softwarekvalitet og anvendes i mange forskellige sammenhænge, herunder planlægning og optimering af ydeevnen.

Nogle vigtige målinger, der er nyttige i testprocessen, er:

• Testdækning: Det er en måling af den procentdel af en applikation, der verificeres af eksisterende tests. Den kan beregnes ved hjælp af to formler: testudførelse og kravdækning. Testudførelse bestemmer antallet af tests, der allerede er kørt, samt det samlede antal tests, der skal køres. Kravdækning beregner antallet af krav, der er dækket af eksisterende tests, samt det samlede antal krav. 
• Fejl pr. krav: Dette kan også være nyttigt til overvågning af antallet af fejl, der opstår i tests, som dækker hvert krav. Det kan afsløre, om visse krav er mere risikable end andre, og om kravet måske ikke realistisk kan implementeres i sin nuværende tilstand.
• Testomkostninger: QA-teams skal holde styr på deres udgifter for at kunne begrunde deres budgetter. Der er to hovedtal, der skal tages i betragtning: de samlede omkostninger, der er afsat til test, og de faktiske testomkostninger. Omkostningen pr. krav, pr. testtime og pr. testtilfælde kan beregnes. 
• Omkostningen pr. fejlrettelse: Det betyder det beløb, der bruges på at få hver fejl rettet af en udvikler, inklusive udviklerens timeløn og omkostningerne ved at teste hver fejlrettelse. Disse beregninger kan kræve justering i den virkelige verden, hvor krav og fejl muligvis ikke er ens.
• Testtilfælders effektivitet: Det er vigtigt at holde styr på status for testudførelsen for at kunne rapportere daglige eller ugentlige fremskridt og effektivitet nøjagtigt. Brug af visuelle hjælpemidler som søjlediagrammer eller cirkeldiagrammer kan gøre rapporteringen lettere. 
• Fejl pr. softwareændring: Denne måling kan bruges til at lave informerede forudsigelser om, hvilke fejl man kan forvente ved hver ændring. Fordelingen af fejl over tid hjælper med at identificere, hvilke områder der kræver mere opmærksomhed, og kategoriseringer som årsag, modul, alvorlighedsgrad og platform kan være nyttige.

Værktøjer og teknologier til kvalitetsstyring

For at sikre, at softwarens kvalitet lever op til forventningerne, skal de rette værktøjer og metoder anvendes. Disse værktøjer har mange anvendelsesmuligheder, lige fra planlægning og udvikling til udførelse, overvågning og rapportering af dine SQA-procedurer og resultater. De kan for eksempel automatisere tidskrævende processer som test, undersøgelse og bekræftelse af dit program. De kan også give øjeblikkelig feedback på dit programs funktionalitet og kvalitet, hjælpe med at finde fejl eller defekter, før de påvirker brugerne, sikre overholdelse af regler og branchestandarder samt forbedre samarbejdet og kommunikationen med interessenter og kunder.

Vigtige værktøjer inden for kvalitetsstyring

Nedenfor finder du en ikke-udtømmende tjekliste over værktøjer, der bør overvejes i softwaretestprocessen:

• Projektstyringsværktøjer: Værktøjer som Jira eller Trello er højt vurderede til projektstyring, især når man arbejder med agile metoder som SCRUM eller KANBAN.
• Fejlsporingsværktøjer: Brug et specialiseret værktøj til at spore fejl og opnå bedre sporbarhed. Nogle gange kan disse værktøjer overlappe med projektstyringsværktøjerne (som Jira).
• Værktøjer til håndtering af testcases: De er gode til at forbedre testprocesserne, da de giver testteamet mulighed for bedre at planlægge indsatsen, udarbejde planer for regressionstest samt generere værdifulde rapporter og målinger.
• Værktøjer til testautomatisering: Bruges til enhedstest, integrationstest (eller API-test) og brugergrænsefladetest. De kan anvendes til funktionel test og ikke-funktionel test, såsom ydelsestest eller tilgængelighedstest.
• Værktøjer til kontinuerlig integration og levering (CI/CD): Hjælper med versionsstyring, kodegennemgange, automatisering af byggeprocesser og test, automatisering af implementering samt overvågning. Nogle CI/CD-værktøjer er CircleCI, Travis CI, GitHub Actions, GitLab CI/CD og Azure DevOps.

Sådan vælger du de rette værktøjer til dit team

En af de største udfordringer er at beslutte, hvilket værktøj der er bedst for teamet. Der bør tages højde for mange faktorer, før værktøjer integreres. Vigtige punkter, der bør overvejes:

• Hvad er projektets krav? Begynd med at opstille projektets krav og de problemer, du ønsker at løse med testværktøjet. Stil spørgsmål om applikationens sprog, hvilken type applikation der skal testes, og om du har brug for test på tværs af enheder eller browsere. For webapplikationer skal de understøttede browsere noteres; for mobilapps skal de kompatible mobile operativsystemer angives, og for desktopapps skal de nødvendige platforme angives.
• Hvordan er læringskurven? Især når det gælder automatiseringsværktøjer, er det vigtigt at vurdere teamets kompetencer og erfaringsniveau. Hvis dit team ikke har tidligere erfaring med softwaretest, bør du se efter et værktøj, der tilbyder omfattende undervisningsmaterialer eller vejledninger. Sørg også for, at det valgte værktøj ikke kræver yderligere teknisk ekspertise ud over den, der allerede findes i teamet.
• Kan det forbedre samarbejdet i teamet? For at sikre vellykkede testcyklusser er det afgørende at vælge et værktøj, der understøtter effektivt samarbejde og kommunikation mellem teams på forskellige lokationer eller i forskellige afdelinger. Se efter værktøjer, der tilbyder rapportering i realtid og automatiske meddelelser, så alle holdes opdateret om projektets fremskridt.

Vigtigste pointer

Kvalitetsstyring er vigtig i softwareudviklingsprocessen, fordi den gør det muligt at udgive software af høj kvalitet. Ved at følge bedste praksis kan teamet og interessenterne opretholde en god kommunikation, hvilket fører til en bedre forståelse af kravene og bedre QA-aktiviteter. 

De rette værktøjer og rammeværk kan også forbedre test- og udviklingsprocesserne. Det betyder et mere produktivt team, kortere tid fra udvikling til markedsføring, gladere slutbrugere og naturligvis højere indtægter.

Kontinuerlig læring hjælper fagfolk med at holde sig opdaterede og konkurrencedygtige i erhvervslivet. Organisationer bør prioritere kontinuerlig læring, hvilket igen fører til forbedrede processer og resultater.

Hvis denne artikel besvarer nogle af dine spørgsmål om kvalitetsstyring og test, kan du tilmelde dig QA-lederens nyhedsbrev for at få flere indsigter fra vores eksperter.