Bedste praksisser inden for softwarekvalitetsstyring

Inden for softwareudvikling er det afgørende at levere produkter og tjenester af høj kvalitet. For at opnå dette skal organisationer anvende robuste metoder til styring af softwarekvalitet.

Denne artikel udforsker bedste praksis inden for styring af softwarekvalitet med fokus på de grundlæggende principper og strategier, der hjælper organisationer med at udvikle pålidelige, sikre og brugerfokuserede softwareløsninger. Ved at følge denne bedste praksis kan organisationer forbedre deres softwareudviklingslivscyklus, reducere risici og i sidste ende levere bedre softwareprodukter til deres kunder.

Hvad er styring af softwarekvalitet? 

Inden for softwareudvikling og softwareoutsourcing er styring af softwarekvalitet, eller SQM, en vigtig proces. Den omfatter en række metoder og teknikker, der er udviklet til at sikre, at softwareprodukter opfylder forudbestemte kriterier, overholder kundernes specifikationer og leverer fremragende resultater. Gennem hele softwarelivscyklussen er SQM en proaktiv strategi, der begynder før udviklingsfasen.

Målet med processen for styring af softwarekvalitet er at skabe og vedligeholde softwarekvalitet, så du kan garantere, at din løsning opfylder alle forventede kvalitetsstandarder, som din kunde har fastlagt, samtidig med at der tages højde for nødvendige lovgivningsmæssige og udviklingsmæssige kriterier.

Styring af softwarekvalitet omfatter tre hovedområder: softwaretest, kvalitetssikring og kvalitetskontrol.

Softwaretest

Test er primært processen med at identificere og løse fejl i softwarens kildekode samt evaluere produktets samlede ydeevne, sikkerhed, kompatibilitet og brugervenlighed. Afhængigt af den metode, der anvendes i softwareudviklingscyklussen, er det en målrettet opgave, som testingeniører udfører enten i den dertil beregnede testfase eller samtidig med udviklingsprocessen.

Enhedstest, integrationstest og brugeraccepttest er blot nogle få eksempler på de forskellige faser, som testaktiviteterne dækker. Softwareudviklere og testere kan finde og løse problemer gennem grundig test, hvilket sikrer, at det færdige produkt lever op til kundernes forventninger.

Kvalitetssikring

QA er en systematisk proces til styring af kvalitet, der vurderer, om et produkt eller en tjeneste vil opfylde en kundes behov og krav. Det primære mål med kvalitetssikring er at etablere og opretholde de standarder, der kræves for at skabe pålidelige produkter. Ved at implementere et effektivt kvalitetssikringssystem kan du øge din arbejdseffektivitet og styrke kundernes tillid.

Kvalitetssikring (QA) er afgørende for tidlig registrering og forebyggelse af produktfejl. Dens vigtigste opgaver omfatter:

• udvikling af kvalitetsstandarder og procedurer
• udarbejdelse af regler, der skal anvendes gennem hele udviklingsprocessen
• udarbejdelse af målepunkter
• gennemgang og ændring af processer for at forbedre dem

Softwareudviklere, QA-ingeniører, forretningsanalytikere (BA'er) og andre interne specialister kan alle være involveret i QA-processen. Dens primære formål er at skabe et miljø, der sikrer udviklingen af produkter af høj kvalitet og dermed opbygger kundernes tillid.

Kvalitetskontrol (QC)

QC vurderer softwareproduktets kvalitet, mens det udvikles. At finde og håndtere afvigelser fra de fastlagte standarder og kundekrav indebærer systematiske valideringer og inspektioner. Kvalitetskontrol (QC) omfatter kodegennemgange, softwaretest og inspektioner for at sikre, at softwaren opfylder kravene og fungerer efter hensigten.

Kort sagt er kvalitetssikring en samling metoder, der er udviklet til at undgå fejl og garantere kvalitet. Kvalitetskontrol er en samling metoder, der er udviklet til at finde defekter og problemer i produkterne, før de leveres til de endelige forbrugere. Test er en af metoderne til at finde fejl og defekter i softwaren.

Gør og gør ikke ved styring af softwarekvalitet

Gør: Implementér løbende test og integration

Løbende test er en tilgang, hvor applikationer testes på hvert trin i softwareudviklingslivscyklussen (SDLC). Dens primære formål er at forbedre softwarekvaliteten og udviklingseffektiviteten i den løbende leveringsproces. Nogle af fordelene ved løbende test er:

• Højere hastighed: Agile metoder og DevOps er dynamiske metoder, hvor løbende testning er afgørende, fordi det fremskynder produktleveringen. Hurtigere strategier for markedsintroduktion (GTM) er én måde, hvorpå denne acceleration kan forbedre virksomhedens processer.
• Forbedret kodekvalitet: Løbende testning hæver kodestandarderne ved at identificere fejl tidligt i udviklingscyklussen, hvilket mindsker sandsynligheden for fejl.
• Omkostningseffektivitet: Løbende testning søger at reducere omkostningerne ved at mindske antallet af fejl, der kommer i produktion, og hæve niveauet for kodekvalitet.
• Øget sikkerhed: Takket være løbende testning er applikationer beskyttet mod uforudsete ændringer og sikkerhedsrisici før, under og efter implementeringen.
• Forbedret kommunikation i teamet: Den grad af samarbejde, der er nødvendig for vellykket løbende testning, hjælper ikke kun teams med at finde problemer hurtigere, men hjælper dem også med at komme bedre på linje med hinandens overordnede mål, herunder brugeroplevelse og forretningsmål.
• Standarder for kvalitetssikring: Kvalitetssikringsteamet holdes på et højt niveau gennem løbende testning, hvilket sikrer, at de tidlige investeringer i f.eks. testautomatisering betaler sig.

Gør ikke: Placér skyld for softwarefejl

Kvalitet, både inden for software og generelt, er alles ansvar. Når der derfor introduceres en fejl i applikationen, er det ikke nyttigt at lede efter den person, der er ansvarlig for at have skabt den (eller overset den under testningen). Det er derimod et tidspunkt, hvor alle teammedlemmer bør arbejde sammen om at rette den og forhindre, at en lignende situation opstår.

Udviklingsteamet kan f.eks. forbedre testdækningen for enheds- og integrationstest. QA-teamet kan derimod undersøge, hvorfor testcasene ikke afslørede en fejl, og forbedre teststrategien for at sikre, at der opnås bedre dækning under både automatiseret og manuel testning.

Gør ikke: Overse dokumentationen

Dokumentation bør ikke overses. Den registrerer testprocessen og dokumenterer testplaner, testcases og testresultater. Veldokumenterede testprocedurer gør testaktiviteterne gennemsigtige, sporbare og ensartede. De muliggør også bedre samarbejde mellem teammedlemmer og forbedrer kommunikationen med interessenter.

Dokumentation kan fungere som reference ved fremtidige testcyklusser eller ved problemer i softwaren. Ved at vedligeholde grundig dokumentation kan organisationer forbedre effektiviteten, nøjagtigheden og pålideligheden af deres testindsats, hvilket fører til forbedret kvalitet i softwareudviklingen og i sidste ende en bedre brugeroplevelse.

Gør: Fokuser på brugeroplevelse og feedback

Kundetilfredshed bør være en af de højeste prioriteter i ethvert projekt. For at sikre, at det endelige produkt lever op til forventningerne, kan du indhente brugerfeedback ved at gennemføre brugervenlighedstest eller bruge software til håndtering af betatest til at rekruttere og administrere en gruppe betatestere. Indsaml og gennemgå regelmæssigt brugerfeedback ved at gennemføre spørgeskemaundersøgelser, overvåge onlineanmeldelser eller afholde fokusgrupper. Flere metoder til indsamling af feedback kan bruges til at identificere tendenser eller almindelige problemer blandt forskellige segmenter af målgruppen.

Både kvalitativ og kvantitativ brugerfeedback er mulig – den kvalitative er baseret på synspunkter og opfattelser, mens den kvantitative er baseret på numeriske data og målinger.

Indarbejdelse af brugerfeedback i kvalitetssikringsprocessen omfatter flere trin. Det første trin er at indsamle brugerfeedback gennem spørgeskemaundersøgelser, fokusgrupper, brugervenlighedstest eller onlineanmeldelser. Det er også vigtigt at analysere og prioritere feedbacken samt overveje gennemførligheden og de nødvendige ressourcer. Overvej at indarbejde denne feedback i testplanen og involvere udviklingsteamet. Testteamet kan validere ændringer eller nye funktioner baseret på brugerfeedback fra brugervenlighedstest eller spørgeskemaundersøgelser. 

Gør ikke: Ignorér teknisk gæld

Teknisk gæld, som nogle gange kaldes teknologisk gæld eller kodegæld, er betegnelsen for resultaterne af aktiviteter, som udviklingsteams udfører for at fremskynde leveringen af et projekt eller en funktionalitet, der senere kræver refaktorering. Med andre ord er det resultatet af at prioritere hurtig levering over kvalitetskode.

Hvis man ignorerer teknisk gæld og udskyder afviklingen af den, kan det føre til højere omkostninger, lavere omsætning og salg samt et fald i kundetilfredshed og -fastholdelse. Det kan også reducere teamets produktivitet, øge risikoen for cybersikkerhedsangreb og gøre det vanskeligere for en virksomhed at udvikle sig og forblive fleksibel. 

Virksomheder skal prioritere håndteringen af teknisk gæld i lyset af disse konsekvenser. Virksomheder kan effektivt håndtere teknisk gæld og mindske dens indvirkning på driften ved at identificere og prioritere teknisk gæld, investere i værktøjer til kontinuerlig integration, dyrke en kvalitetskultur, vurdere teknisk gæld regelmæssigt og finde den rette balance mellem kortsigtede og langsigtede mål. 

Virksomheder bør sikre, at de leverer varer af høj kvalitet, tilbyder en førsteklasses kundeoplevelse, bevarer teamets produktivitet, reducerer cybersikkerhedstrusler og planlægger for fremtiden ved at prioritere håndteringen af teknisk gæld højest. 

Gør: Prioritér sikkerhed og overholdelse af regler

Som QA-leder kan det være en udfordring at afbalancere testhastighed med risikoreduktion og samtidig overholde nye regler. Testteams bør prioritere overholdelse af datakrav og sikkerhed for at sikre en tryg skalering. Start med at implementere tilgange, hvor sikkerhed eller privatliv indgår fra designfasen, i samarbejde med arkitektur-, udviklings- og andre interessenter. Overvej grundlæggende datakrav som kryptering, perimeterkontrol, registrering af brud, dokumentation af overholdelse og revision af testplanen. 

For modne produkter bør fokus være på test af almindelige anvendelsesscenarier som operativsystemsafhængighed, administrativ adgang, enkeltlogon, adgangskoders kompleksitet og brugerkontroller.

For at sikre et vellykket samarbejde mellem test- og udviklingsteams er det vigtigt at inddrage QA fra begyndelsen. Det hjælper med at undgå, at teamene arbejder i hver sin retning, og minimerer behovet for direkte brugerinput senere. Når krav til privatliv og sikkerhed indarbejdes i testcases, kan arbejdet effektiviseres, og lovgivningsmæssige revisioner kan forenkles. Et teststyringssystem, der integreres med værktøjer til udvikling og produktplanlægning, kan hjælpe med at holde alle teams koordinerede.

Lad være: Spring ikke support efter udgivelsen over

Selvom teamet måske er lettet efter udgivelsen, er arbejdet ikke færdigt endnu. Appens pålidelighed skal garanteres gennem løbende vedligeholdelse og support. En systematisk tilgang til support efter udviklingen kan have stor betydning. 

Husk, at softwarevedligeholdelse ikke er begrænset til den fase, der følger efter udviklingen. Ud over at sikre, at programmet er fejlfrit under udviklingen, skal udviklingsteams også sørge for, at det kan skaleres og er sikkert. Hvis de ikke fortsætter med at forbedre programmet med nye funktioner og fejlrettelser, kan det blive forældet, allerede før det udgives.

Der findes fire typer softwarevedligeholdelse: korrigerende, adaptiv, forbedrende og forebyggende. 

• Korrigerende vedligeholdelse indebærer at holde en applikation kørende.
• Adaptiv vedligeholdelse tilpasser sig ændringer i miljøet som hardwareopgraderinger, opdateringer af operativsystemet og sikkerhedspolitikker. 
• Forbedrende vedligeholdelse udvikler sig i takt med brugernes præferencer og fjerner overflødige funktioner. 
• Forebyggende vedligeholdelse foretager mindre justeringer for at sikre, at softwareapplikationer fungerer i længere tid.

Gør: Brug kodefattede løsninger, hvor det giver mening

Der har i de seneste år været en betydelig debat om, hvorvidt løsninger med lidt eller ingen kode er besværet værd i forbindelse med automatiseret test. Fordelen ved værktøjer med lidt kode er, at de normalt ikke kræver nogen eller kun meget lidt programmeringsviden fra testteamet og primært baserer sig på optagelses- og afspilningstilgange.

Automatiserede testværktøjer med lidt kode kan gavne virksomheder på alle niveauer, herunder virksomheder med begrænset erfaring med kodning og softwareudviklere, der skriver kode. Disse værktøjer reducerer behovet for kodningserfaring og erstatter manuelle testprocesser med automatiserede processer. Det giver testere mulighed for at fokusere på innovation og test, der kræver menneskeligt opsyn, f.eks. eksplorativ test. Testløsninger med lidt kode gør det muligt hurtigt at generere testskripter, køre test på flere applikationer, øge testdækningen og udføre regressionstest og ende-til-ende-test hurtigere.

Lad være: Hold ikke interessenterne i mørket

Interessenter bør involveres aktivt og holdes informeret gennem hele softwareudviklingsprocessen. For det første bør de fra begyndelsen have en klar forståelse af projektets mål, omfang og målsætninger. Ved at involvere dem i de indledende faser af SDLC, såsom indsamling og analyse af krav, kan interessenter bidrage med indsigt og være med til at forme projektets retning. Det sikrer, at deres forventninger stemmer overens med udviklingsteamets, og forhindrer misforståelser eller ukontrolleret udvidelse af omfanget senere i processen.

For det andet er regelmæssig og gennemsigtig kommunikation afgørende for at holde interessenterne informeret om projektets fremskridt. Rettidige opdateringer, statusrapporter og regelmæssigt planlagte møder eller demonstrationer sikrer, at interessenterne har et klart billede af, hvordan udviklingen skrider frem. Det giver dem mulighed for at komme med tilbagemeldinger, rejse bekymringer og træffe informerede beslutninger gennem hele SDLC.

Bedste praksisser for implementering af kvalitetsstyring

Processen for softwarekvalitetsstyring kan gennemgå flere faser, før den når modenhed.

Praksis 1: Implementér et kvalitetsstyringsprogram for hele virksomheden

Alle kvalitetsfokuserede aktiviteter er dækket af softwarekvalitetsstyring. Mens kvalitetssikring har til formål at forbedre procedurer, hvor fejl forebygges i stedet for at blive rettet efterfølgende, er kvalitetskontrol mere procesorienteret. Den garanterer, at softwaren overholder alle forventede bruger- og forretningskriterier.

Fastlæg klare procesretningslinjer, som projektteams skal følge og overvåge. Det betyder ikke, at hele jeres organisationsstruktur skal gennemgå en større omlægning. Det, der hjælper, er at etablere et ekspertisecenter for test, som spiller en central rolle i udformningen af en omfattende kvalitetsstrategi. Her træffes beslutninger om ansættelse og opkvalificering af menneskelige ressourcer, udvikling af overordnede KPI'er og oprettelse af en standardiseret skabelon for kvalitetsstyringsprocessen, som kan følges for at opnå en høj grad af testmodenhed.

Praksis 2: Brug testautomatisering

Integration af testautomatisering er en afgørende faktor for en effektiv softwarekvalitetsstyringsproces. Centrale elementer i dette er automatiseringsværktøjer til test, som giver hastighed, nøjagtighed og ensartethed i testningen. Ved at automatisere gentagne og tidskrævende tests kan teams fokusere mere på komplekse aspekter af kvalitetssikringen, der skaber høj værdi.

Automatisering strømliner ikke kun testprocessen, men forbedrer også softwarens overordnede pålidelighed og robusthed. Den sikrer kontinuerlig testning gennem hele udviklingslivscyklussen, muliggør tidlig opdagelse af fejl og bidrager væsentligt til det endelige produkts kvalitet.

Mange testtyper egner sig til automatisering, lige fra funktionelle til ikke-funktionelle tests. Det omfatter blandt andet ydelsestest, tilgængelighedstest og kompatibilitetstest.

Praksis 3: Overvej agile testprocesser

Det primære mål i enhver softwarekvalitetsproces er tidlig opdagelse af fejl. Jo senere en fejl opdages i softwareudviklingsprocessen, desto dyrere bliver den. Agile teststyringsværktøjer er en kritisk komponent, og testning udføres ofte i samarbejde mellem udviklings- og QA-teams – i trinvise faser – for at opdage fejl tidligere og dermed forbedre softwarens overordnede kvalitet.

Softwarekvalitetsstyring er forankret i overholdelse af etablerede standarder, omfattende testning og en strategisk tilgang. Ved at anvende internationalt anerkendte standarder og fokusere på kvalitetssikring, planlægning og kontrol kan organisationer systematisk sikre, at deres software lever op til brugernes forventninger og branchens normer. En grundig kvalitetsstyringsstrategi indebærer en afbalanceret blanding af forebyggende og korrigerende tiltag samt en forpligtelse til løbende forbedringer.

Praksis 4: Anvend målinger og KPI'er effektivt

En kvantitativ vurdering af programmet er ofte nødvendig, ligesom inden for alle videnskabelige og tekniske områder. Disse målinger er særligt nyttige til vurdering af softwarekvaliteten og anvendes i mange forskellige sammenhænge, herunder planlægning og optimering af ydeevnen.

Nogle vigtige målinger, der er nyttige i testprocessen, er:

• Testdækning: Det er en måling, der angiver den procentdel af en applikation, som verificeres af eksisterende tests. Den kan beregnes ved hjælp af to formler: testudførelse og kravdækning. Testudførelse bestemmer antallet af tests, der allerede er kørt, samt det samlede antal tests, der skal køres. Kravdækning beregner antallet af krav, der er dækket af eksisterende tests, samt det samlede antal krav. 
• Fejl pr. krav: Dette kan også være nyttigt til overvågning af antallet af fejl, der opstår i tests, som dækker hvert krav. Det kan afsløre, om visse krav er mere risikable end andre, og om kravet måske ikke realistisk kan implementeres i sin nuværende tilstand.
• Testomkostninger: QA-teams skal holde styr på deres udgifter for at kunne begrunde deres budgetter. Der er to hovedtal, der skal tages i betragtning: de samlede omkostninger, der er afsat til testning, og de faktiske testomkostninger. Omkostningerne ved testning pr. krav, pr. testtime og pr. testcase kan beregnes. 
• Omkostningen pr. fejlrettelse: Dette er det beløb, der bruges på at få en udvikler til at rette hver fejl, inklusive udviklerens timeløn og omkostningerne ved at teste hver fejlrettelse. Disse beregninger kan kræve justering i den virkelige verden, hvor krav og fejl ikke nødvendigvis er ens.
• Testcasens effektivitet: Det er vigtigt at holde styr på status for testudførelsen for at kunne rapportere daglige/ugentlige fremskridt og effektivitet præcist. Brug af visuelle hjælpemidler som søjlediagrammer eller cirkeldiagrammer kan gøre rapporteringen lettere. 
• Fejl pr. softwareændring: Denne måling kan bruges til at lave kvalificerede forudsigelser om, hvilke fejl man kan forvente ved hver ændring. Fordelingen af fejl over tid hjælper med at identificere, hvilke områder der kræver mere opmærksomhed, og kategoriseringer som årsag, modul, alvorlighedsgrad og platform kan være nyttige.

Værktøjer og teknologier til kvalitetsstyring

For at sikre, at softwarens kvalitet lever op til forventningerne, skal de rette værktøjer og metoder anvendes. Disse værktøjer har mange anvendelsesmuligheder, lige fra planlægning og udvikling til udførelse, overvågning og rapportering om dine SQA-procedurer og resultater. De kan for eksempel automatisere tidskrævende processer som test, undersøgelse og validering af dit program. De kan også give øjeblikkelig feedback om dit programs funktionalitet og kvalitet, hjælpe med at finde fejl eller mangler, før de påvirker brugerne, sikre overholdelse af regler og branchestandarder samt forbedre teamwork og kommunikationen med interessenter og kunder.

Vigtige værktøjer inden for kvalitetsstyring

Nedenfor finder du en ikke-udtømmende tjekliste over værktøjer, du bør overveje i softwaretestprocessen:

• Projektstyringsværktøjer: Værktøjer som Jira eller Trello er højt vurderede til projektstyring, især når man arbejder med agile metoder som SCRUM eller KANBAN.
• Fejlsporingsværktøjer: Spor fejl ved hjælp af et specialiseret værktøj for at opnå bedre sporbarhed. Nogle gange kan disse værktøjer overlappe med projektstyringsværktøjerne (som Jira).
• Værktøjer til test case-styring: De er gode til at forbedre testprocesserne og giver testteamet mulighed for bedre at planlægge indsatsen, udarbejde planer for regressionstest samt generere værdifulde rapporter og målinger.
• Værktøjer til testautomatisering: Anvendes til enhedstest, integrationstest (eller API-test) og brugerfladetest. De kan bruges til funktionel test og ikke-funktionel test, såsom ydelsestest eller tilgængelighedstest.
• Værktøjer til kontinuerlig integration og levering (CI/CD): Hjælper med versionsstyring, kodegennemgange, automatisering af byggeprocesser og test, automatisering af implementering samt overvågning. Nogle CI/CD-værktøjer er CircleCI, Travis CI, GitHub Actions, GitLab CI/CD og Azure DevOps.

Sådan vælger du de rette værktøjer til dit team

En af de største udfordringer er at beslutte, hvilket værktøj der er bedst for teamet. Mange faktorer bør overvejes, før værktøjer integreres. Vigtige punkter, der bør overvejes:

• Hvad er projektets krav? Begynd med at opstille projektets krav og de problemer, du vil løse med testværktøjet. Stil spørgsmål om applikationens sprog, hvilken type applikation der skal testes, og om du har brug for test på tværs af enheder eller browsere. For webapplikationer skal du notere de understøttede browsere; for mobilapps skal du angive de kompatible mobile operativsystemer, og for desktopapps skal du angive de nødvendige platforme.
• Hvor stejl er læringskurven? Især når det gælder automatiseringsværktøjer, er det vigtigt at vurdere dit teams kompetencer og erfaringsniveau. Hvis dit team ikke har tidligere erfaring med softwaretest, skal du se efter et værktøj, der tilbyder omfattende undervisningsmateriale eller vejledninger. Sørg også for, at det valgte værktøj ikke kræver yderligere teknisk ekspertise ud over den, der allerede findes i teamet.
• Kan det forbedre samarbejdet i teamet? For at sikre vellykkede testcyklusser er det vigtigt at vælge et værktøj, der understøtter effektivt samarbejde og kommunikation mellem teams på forskellige lokationer eller i forskellige afdelinger. Se efter værktøjer, der tilbyder rapportering i realtid og automatiske meddelelser, så alle holdes opdateret om projektets fremskridt.

Vigtigste pointer

Kvalitetsstyring er vigtig i softwareudviklingsprocessen, fordi den gør det muligt at udgive software af høj kvalitet. Ved at følge bedste praksis kan teamet og interessenterne opretholde en god kommunikation, hvilket fører til en bedre forståelse af kravene og bedre QA-aktiviteter. 

De rette værktøjer og rammeværk kan også forbedre test- og udviklingsprocesserne. Det betyder et mere produktivt team, kortere tid til markedet, gladere slutbrugere og selvfølgelig højere indtægter.

Kontinuerlig læring hjælper fagfolk med at holde sig opdaterede og konkurrencedygtige i erhvervslivet. Organisationer er nødt til at prioritere kontinuerlig læring, hvilket igen fører til forbedrede processer og resultater.

Hvis denne artikel besvarer nogle af dine spørgsmål om kvalitetsstyring og test, kan du tilmelde dig QA Lead's nyhedsbrev for at få flere indsigter fra vores eksperter.